Denne uge er helt fantastisk af flere grunde:
- Afkast steg til over 50% siden 01-07-2026, hvilket jeg skrev om Milepæl nået efter 15 måneder – Fire.dk, hvilket måske fortjener et genkig med mit første blogindlæg på bloggen på En ny tilgang til pension – Fire.dk
- Merafkast i forhold til PFA 100% højrisiko fond gjorde, at cirka 1/6 af min portefølje, dog før betalt PAL-skat i år, udgøres nu af merafkast, hvilket er en snebold, der er begyndt at rulle, så merafkast både kommer fra denne del selv udover som merafkast af resten af porteføljen, som tidligere
- Porteføljeværdien er højeste nogensinde
- Spearman’s Rho er gul frem for rød og havde cuttet været torsdag, så havde Spearman’s Rho været grøn, således at det havde været muligt at handle. Gul betyder, at udvalgte ETF’ere skal rekvalificere sig i næste uge for at skille støj fra købssignal
Knap så fantastisk i denne uge:
- Jeg har ikke fået svar på en besked til Nordnet om, hvornår de udfører §41-overførslen, der er beskrevet i Opsætning af pension ved ny arbejdsgiver – Fire.dk, hvilket betyder, at mere end 10% af min portefølje står kontant indtil de får klaret denne og på mandag er det tre uger siden, de fik den underskrevne formular tilsendt
Oversigt over Spearman’s Rho fordelt over uger
ρ-farve pr. dato (én måling pr. dato, 5 handelsdage hver)
| DataDato | Farve | ρ-værdi |
|---|---|---|
| 14-06-2026 | UKENDT | — (Dato 2 er tom i filen) |
| 20-06-2026 | GRØN | 0,951 |
| 27-06-2026 | GUL | 0,898 |
| 03-07-2026 | GRØN | 0,956 |
| 10-07-2026 | GRØN | 0,942 |
| 17-07-2026 | RØD | 0,737 |
| 24-07-2026 | GUL | 0,866 |
| 31-07-2026 | RØD | 0,785 |
| 07-08-2026 | GUL | 0,833 |
| 15-08-2026 | GUL | 0,870 |
| 21-08-2026 | GUL | 0,842 |
| 28-08-2026 | GUL | 0,879 |
| 04-09-2026 | RØD | 0,797 |
| 12-09-2026 | RØD | 0,514 |
| 18-09-2026 | RØD | 0,727 |
| 25-09-2026 | GUL | 0,850 |
Mine grænser for Spearman’s Rho er >0,9 grøn, 08-0,9 gul og < 0,8 rød.
Udvikling i afkast ugen efter beregning af Spearman’s Rho fredagen før
| Zone | Uger | WEBN næste uge, gns. (median) |
|---|---|---|
| GRØN | 3 | −0,88 % (−1,17) |
| GUL | 7 | +0,13 % (+0,01) |
| RØD | 5 | +0,91 % (+0,17) |
Det ligner, at der måske er en sammenhæng mellem Spearman’s Rho og afkastet den kommende uge. I så fald bliver det cirka en mellemting af de to yderligtgående udfald.
Det giver mening, da jeg skrev for et par uger siden, at det var festdage for passive investorer i Ugen der gik 11-09-2026 – Fire.dk, da den første af, hvad der viste sig at være tre røde uger, forekom.
De eneste to underkategorier, der ser sunde ud for tiden er IT-sikkerhed og USA Mega Cap. Dog er jeg også glad for at se, at Japan er steget godt siden, jeg skrev om dem for to uger siden.
IT-sikkerhed synes jeg er interessant, men ikke til nuværende niveau, så der vil jeg godt se en aftagende hældning af 50 dages gennemsnit, før et genkøb. Så måske er det meget godt lige at vente på Nordnet og stå lidt kontant for nu.
Ligesom sidste uge, er jeg ikke meget for Finans eller Finans – Europa, Ugen der gik 18-09-2026 – Fire.dk. Da havde jeg også skrevet IT-sikkerhed på ikke-indkøbslisten, selvom jeg ikke handlede i ugen. Det er hvad jeg har lært: At cirka 3/10-3/4 af det jeg tror, der er dårligst i markedet faktisk er dårligt, mens cirka 1/4-3/10 af det jeg tror, der er dårligt i markedet faktisk er bedre end markedet. Det er jeg fuldt bevidst om og har også skrevet dette i nogle blogindlæg baseret på dataanalyse.
Storbritannien og Sundhed har set godt ud periodisk de seneste måneder, men det er ikke en holdbar trend generelt. Jeg har selv haft både Finans Europa i form af banker og en del sundhed og det meste er solgt fra igen og det viste sig at være godt gjort.
Ugens vigtigste tabel, som viser, at hvis man køber alt andet end de ETF’ere, der er med i kriterie 1 og kriterie 2, er det så nok til at slå benchmarket WEBN?
Merafkast mod WEBN i procentpoint — gennemsnit (median)
| Uger | Kun kriterie 1 | Kun kriterie 2 | Begge kriterier | Ingen kriterier |
| 1 | −0,08 (−0,26) | +0,03 (+0,07) | −0,56 (−0,60) | −0,11 (−0,12) |
| 2 | −0,59 (−0,96) | +0,07 (+0,04) | −1,61 (−1,27) | −0,07 (−0,09) |
| 3 | −0,86 (−1,06) | +0,05 (+0,52) | −2,12 (−0,70) | −0,13 (−0,11) |
| 4 | −0,91 (−1,17) | −0,02 (+0,60) | −2,16 (−0,15) | −0,19 (−0,10) |
| 5 | −0,90 (−1,00) | −0,06 (+0,07) | −2,13 (−0,03) | −0,17 (−0,03) |
| 6 | −0,16 (−0,42) | +0,03 (−0,10) | −1,36 (+0,80) | −0,23 (−0,12) |
I forhold til sidste uge, Ugen der gik 18-09-2026 – Fire.dk, er tallene gået den forkerte vej. I kolonnen ‘Ingen kriterier’, vil jeg gerne se positive tal, for at vise et merafkast i forhold til WEBN.
Glæd dig til næste uge, hvor det er tid til at følge op på strategien, da det er tre måneder siden, at jeg begyndte aktivt at anvende den nye strategi. Har strategien så givet det merafkast på cirka 1,3% minus omkostninger, som jeg ville forvente for tre måneder?
Det finder vi ud af 🙂
