En ny tilgang til pension

At overtage ansvaret for egen pension

I år 2024 stoppede jeg med at arbejde for min seneste arbejdsgiver og i den forbindelse fik jeg muligheden efter tre måneder efter sidste ansættelsesdato for at flytte mine pensioner til en anden udbyder.

Selvfølgelig skulle jeg håndtere forsikringer, hvilket her var kritisk sygdom og den vigtigste forsikring af alle i arbejdslivet: Erhvervsevneskadeforsikringen.

Erhvervsevneskadeforsikringen betalte jeg cirka 6.000 kr. om året for og pensionsselskabet tilbød, at jeg kunne få præcis samme forsikring til 16.000 kr. om året, hvis jeg fortsatte med pensionsindbetalinger på cirka 2.000 kr. om måneden og ellers kunne pensionsselskabet tilbyde mig præcis samme forsikring for 42.000 kr. om året ved en indbetalingsfri pensionsordning.

Jeg tænkte, at det svarede lidt til at den samme chokoladebar kunne koste enten 6 kr., 16 kr. eller 42 kr.

Så jeg opsagde forsikringerne og flyttede alle mine pensionsordninger til anden aktør:

  • 2 ratepensioner
  • 1 kapitalpension
  • 1 livrentepension
  • 1 aldersopsparing

Udbetalingsrettigheder fulgte med.