Opsætning af pension ved ny arbejdsgiver

Jeg skrev forleden, Fif til ratepensioner ved Nordnet, når man får ny arbejdsgiver – Fire.dk, hvordan man kunne lave en kopi af sin ratepension med samme udbetalingsrettigheder ved Nordnet via en PAL §41 overførsel.

Her er opskriften på, hvad jeg nu gør i situationen, hvor jeg har fået ny arbejdsgiver.

Udgangspunktet er, at jeg har to ratepensioner, en kapitalpension, en aldersopsparing og en livrentepension, der alle er oprettet med 60-årsrettigheder, fordi de er oprettet før 1. maj 2007.

Hvis jeg ikke gør noget, vil min pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren gå direkte ind på en nyoprettet livrentepension med 3-års rettigheder, således udbetalinger tidligst kan finde sted 3 år før folkepensionsalderen.

Så jeg gør følgende.

1. På den ene ratepension laver jeg en §41 overførsel til den anden ratepension, således den ene ratepension står tilbage med et mindre beløb, f.eks. 25.000 kroner
   1. Måske det havde været bedre at få det overført til et nyt ratepensionsdepot, men nu er det sat i værk og jeg afventer forespørgsel
      
   2. Nordnet Support insisterede på, at jeg skulle lave overførslen kontant, selvom deres egen blanket har et afkrydsningsfelt til overførsel af værdipapirer
      1. Hvilket betyder, at cirka 11,5% af mine pensionsmidler står kontant for tiden
2. Når jeg har fået min første lønseddel ved den nye arbejdsgiver, så er jeg oprettet som kunde ved pensionsselskabet, hvor der så er oprettet det føromtalte livrentepensionsdepot med udbetalingsrettigheder 3 år før pensionsalder
   
3. Det første jeg gør er, så at logge ind og tjekke om pensionen bliver investeret på den måde, jeg ønsker. I mit tilfælde bliver pensionen automatisk investereret i et slags harmoni-produkt, hvilket betyder, at jeg får en slags depotrente, hvilket egentligt nok bare er udtryk for at der bliver investeret en del pensionsmidler i alt andet end aktier.
   
   Så det produkt skal udskiftes med et andet produkt, hvor aftrapning af risiko foretages jo tættere jeg kommer på pensionsalderen. Hvis det er muligt, vil jeg prøve at undersøge om jeg har mulighed for at undgå nedtrapning af risiko, da jeg helst egentligt bare vil have 100% aktier.
   
   Det skyldes, at jeg har arbejdet i en kapitalforvaltning tidligere og hvad jeg lærte der var primært, at grunden til at nogen er markant rigere end andre, er fordi de aldrig går ned i risiko, da de har penge nok til resten af livet, uanset hvad der sker og derfor kan de lige så godt tage det højeste risiko/afkast før midlerne placeres ved næste generation.
   
   Så med andre ord: Kigger man kun på sin egen livscyklus fra vugge til grav og satser på at gå herfra med absolut ingenting eller endnu bedre med gæld, så er risikonedtrapning en god ting. Hvis man i stedet satser på, at gøre den kommende generation markant rigere end andre, så skal man ikke nedtrappe risikoen på sine investeringer. Ulempen kan så være, at man komme til at leve sin alderdom i fattigdom, hvis markederne går i krise, når man skal bruge pengene,
   
4. Så kontakter jeg pensionsselskabet og får overflyttet min kapitalpension til dem. Hvis §41-overførslen er gennemført overfører jeg også ratepensionsdepotet med den lille værdi og ellers overfører jeg ratepensionsdepotet, når §41-overførslen er gennemført
   
5. Så skal kapitalpensionsdepotet, hvor der også står et mindre beløb omdannes til et aldersopsparingsdepot, hvorfor jeg skal betale 40% af depotværdien i skat, da der ikke er betalt skat af de penge, der er indsat på kapitalpensionen, mens udbetalinger fra aldersopsparinger er skattefrie
   
6. Så sættes rækkefølgen af indbetalinger på pensionsdepoter til at være denne rækkefølge:
   1. Indbetaling til betaling af administration og forsikringsordninger
      
   2. Indbetaling på aldersopsparing med 60-års udbetalingsret
      
   3. Indbetaling på ratepension med 60-års udbetalingsret
      
   4. Indbetaling på livrente med 3 år før pensionsalder udbetalingsret
7. Hvis man ikke betaler topskat og man selv har mulighed for at justere pensionsindbetalingerne, samt man ikke har fyldt sin aktiesparekonto op til grænsen, så kan man stoppe med at indbetale for året, når aldersopsparingsdepot og ratepensionsdepot er fyldt op med årets grænse og så få de resterende penge udbetalt i stedet for at indsætte disse på en livrentepension.
   1. Således betaler man 17% i afkast på aktiesparekonto i stedet for 15,3% på livrentepension, hvor begge opsparingsformer er lagerbeskattede, men til gengæld kan man frit hæve pengene, hvis man får brug for det, f.eks. hvis man vil tage orlov, ferie, bliver arbejdsløs i en længere periode eller der sker noget andet i livet
8. Hvis man betaler topskat og har fleksibilitet til at styre pensionsindbetalingerne, så er situationen en anden, især hvis man allerede har fyldt aktiesparekontoen op til grænsen. Så denne situationen udelades her.