Valutaveksling på åbent depot vs. pensionsdepot
Hovedparten af de ETF’er, en dansk investor køber, er noteret i euro, typisk på Xetra. Hver gang en handel afregnes i en anden valuta end depotets, skal der veksles, og det koster veskelgebyr.
Dette indlæg er delvist skrevet med AI og tilrettet
Hos Nordnet ser det sådan ud:
| Depottyper: | Åbent depot med valutakonto | Pensionsdepot |
|---|---|---|
| Vekselgebyr | 0,15 % | 0,25 % |
| Hvornår betales? | Når der veksles ind eller ud af valutakontoen | Ved hver handel i EUR |
| Omlægning fra én EUR-ETF til en anden EUR-ETF? | 0 % | 0,50 % |
| Afhænger af handelsfrekvens | Nej | Ja, lineært |
Med en valutakonto på frie midler veksler man én gang, og derefter handler man i euro uden yderligere vekselgebyr. Man kan flytte mellem euro-ETF’er lige så tit, man vil.
På pensionsdepotet findes den mulighed ikke. Nordnet oplyser, at man ikke kan tilknytte en valutakonto til et pensionsdepot, og at veksling derfor altid sker automatisk. Det samme gælder aktiesparekontoen.
Et salg af en euro-ETF veksles hjem til kroner, og det efterfølgende køb veksles ud igen. Man betaler altså 0,25 % to gange for at flytte penge fra ét euro-aktiv til et andet, gennem en valuta der er låst fast til euroen.
Hvad koster det i længden?
For den passive investor med frie midler er omkostningen ubetydelig. En million kroner vekslet ind og ud én gang over 20 år koster 3.000 kroner i alt.
For den aktive pensionsinvestor ser det anderledes ud.
Årlig omkostning ≈ 0,50 % × omsætningsgrad × andel af handlerne i euro.
| Årlig porteføljeomsætning i EUR | Vekselomkostning pr. år | Omkostning pr. 1.000.000 kr. |
|---|---|---|
| 50 % | 0,25 % | 2.500 kr. |
| 100 % | 0,50 % | 5.000 kr. |
| 200 % | 1,00 % | 10.000 kr. |
| 400 % | 2,00 % | 20.000 kr. |
Et konkret eksempel: Et pensionsdepot på 1.000.000 kr. med en omsætning på 200 % om året, hvor 80 % af handlerne sker i euro, betaler ca. 8.000 kr. om året i vekselgebyrer.
Det svarer til 0,8 % om året, hvilket er mere end de løbende omkostninger i de fleste ETF’er samt omkring det samme niveau for årlige omkostninger ved et pensionsselskab. Over 20 år giver et årligt træk på 0,8 % en slutformue, der er ca. 15 % mindre, end den ellers ville have været.
Det er en omkostning uden noget modstykke. Man betaler ikke for at påtage sig eller afdække en risiko, for kursrisikoen mellem krone og euro er stort set ikke-eksisterende. Man betaler for, at pengene i et kort øjeblik er kroner.
Er det loven?
Mit første gæt var, at pensionsreglerne krævede, at kontantdelen på et pensionsdepot står i danske kroner. Det gør de ikke.
Et selvforvaltet pensionsdepot er reguleret af Finanstilsynets såkaldte puljebekendtgørelse. Den kræver blot, at der til ethvert særskilt depot oprettes en indlånskonto, hvor alle indbetalinger og tilskrivninger af afkast indgår. Der står intet om valuta.
For bankernes puljeordninger siger samme bekendtgørelse udtrykkeligt, at kontoen kan føres i danske kroner eller euro. Bekendtgørelsen er ændret to gange siden 2021, i 2023 og 2024, men ingen af ændringerne berører indlånskonti eller valuta.
Reglerne står altså ikke i vejen for en eurokonto i en pensionsordning.
Min vurdering: Det er produktdesign
Forklaringen ligger efter min vurdering i, hvordan valutakontoen er skruet sammen. For at åbne en valutakonto hos Nordnet skal man have gennemført en videnstest og have en godkendt kreditaftale, og en negativ saldo i en valuta betragtes som et valutalån, der skal betales rente af. Depotet stilles til sikkerhed. Nordnet
Valutakontoen er med andre ord bygget som et kreditprodukt. Et pensionsdepot er et dårligt pant, fordi pensionsmidler er beskyttet mod kreditorer. Det passer med, at valutakontoen heller ikke kan bruges på en aktiesparekonto eller et depot for mindreårige. Det er alle tre konti, hvor kredit og pantsætning ikke er naturligt. Nordnet
Hvis det er forklaringen, er løsningen ikke euromedlemskab. Løsningen er en valutakonto uden kredit, hvor saldoen ikke kan blive negativ. Så kunne pensionsinvestoren veksle én gang og handle frit i euro bagefter, præcis som på frie midler.
Det kræver hverken lovændring eller folkeafstemning, kun at mæglerne vil bygge produktet.
Kan man undgå det i dag?
Delvist:
- Vælg danske fonde i pensionsdepotet
- Danske investeringsforeninger handles i kroner, og der veksles ikke. Udvalget er bare langt mindre end det europæiske ETF-univers og årlige omkostninger er i gennemsnit langt større
- Handl sjældnere i pensionsdepotet
- Omkostningen er proportional med omsætningen. En passiv køb-og-behold-strategi betaler 0,25 % ved køb og intet mere, før pengene skal bruges.
- Læg den aktive handel på frie midler
- Med en valutakonto koster den ikke vekselgebyr
Konklusion
Kronen gør det ikke generelt dyrere at investere. For den passive investor med frie midler er forskellen til en eurozone-investor næsten nul.
Men for den, der aktivt forvalter sin pension i euro-ETF’er, er vekselgebyret en reel og løbende omkostning, der kan overstige selve fondsomkostningerne.
Den skyldes ikke lovgivning, men et produktvalg, som mæglerne kan lave om på.
Det kunne dog være skønt om lovgiverne ville stille krav til at mæglere, om at mæglerne skulle kunne stille valutakonti til rådighed uden mulighed for overtræk for både pensionsdepoter og åbne depoter.
Tilføjelse
Nordnet har netop offentligt, at de påtænker at lancere flere ETF’ere, antaget også nogle i danske kroner: Nordnet lancerer egne ETF’er: Vi ser en klar trend i måden at investere på | Nordnet Bank AB