Opsummering
Når du betaler skat af dine opsparinger eller får fradrag for renterne på dit lån, regner skattevæsenet med tallene, som de står på papiret. Det tager ikke højde for, at priserne stiger hvert år. Det lyder som en lille teknisk detalje, men det betyder mere, end man skulle tro.
Mange tror, det kun går ud over dem, der sparer op. Sådan er det ikke. Reglen virker begge veje: Den koster dig penge på din opsparing, men den giver dig penge tilbage på dit lån. En helt almindelig boligejer kan faktisk komme ud i plus, i hvert fald så længe priserne ikke stiger for hurtigt.
I dette indlæg følger vi én person og regner det hele igennem. Der er en del tal, men du behøver ikke kunne regne dem selv. Det vigtige er at forstå, hvad tallene viser.
Ordliste
Her er de ord, du skal kende for at følge med. Vend tilbage hertil, hvis du støder på et ord, du er i tvivl om.
- Inflation: At priserne stiger. Er inflationen 2 %, koster en vare til 100 kr. i dag 102 kr. om et år.
- Nominel: Det tal, der står på papiret eller kontoudtoget. Giver banken 3 % i rente, er det den nominelle rente.
- Real: Det, der er tilbage, når inflationen er trukket fra. Giver banken 3 % i rente, og stiger priserne med 2 %, kan du kun købe ca. 1 % mere for dine penge end året før. De ca. 1 % er den reale rente.
- Inflationsdel: Den del af en rente eller et afkast, der bare dækker, at priserne er steget. På 1 mio. kr. og 2 % inflation er inflationsdelen 20.000 kr.
- Rentefradrag: Når du betaler renter på et lån, får du en del af pengene tilbage via skatten. Fradraget er værd ca. 33 % af renterne op til 50.000 kr. om året og ca. 25 % af renterne derover. I skattesproget hedder det fradrag for negativ kapitalindkomst.
- Aktieindkomst: Det, du tjener på aktier, fx når kursen stiger, eller du får udbytte. Der betales 27 % i skat af de første 79.400 kr. om året og 42 % af resten (2026-tal for enlige).
- Sats på sidste krone: Den sats, der gælder for den næste krone, du tjener eller betaler. Har du 60.000 kr. i renter, er fradraget på de sidste kroner kun 25 %, fordi du er over 50.000 kr.
- Procentpoint: Forskellen mellem to procenttal. Går en rente fra 3 % til 2 %, er den faldet med 1 procentpoint.
- Effektiv skat: Hvor stor en del af det reale afkast, skatten reelt tager. Den kan være meget højere end den officielle sats.
- Faste kroner: Beløb, der er omregnet, så de svarer til, hvad pengene er værd i dag. Det gør det muligt at sammenligne beløb fra år med forskellig inflation.
- Variabelt og fastforrentet lån: På et variabelt lån følger renten markedet. På et fastforrentet lån er renten låst i hele lånets løbetid.
Personen i eksemplet
Vi følger én enlig boligejer. Hun har et lån i huset og nogle penge i aktier:
| Post | Beløb | Sats | Kroner om året |
|---|---|---|---|
| Realkreditlån | 1.000.000 kr. | 4,8 % rente | 48.000 kr. i renteudgift |
| Aktiedepot (enkeltaktier) | 1.000.000 kr. | 6,8 % afkast | 68.000 kr. i afkast |
| Inflation | – | 2 % | – |
Hun betaler altså 48.000 kr. om året i renter og tjener 68.000 kr. om året på sine aktier.
Husk de to grænser fra ordlisten: Renter op til 50.000 kr. giver det høje fradrag på 33 %, og aktieindkomst op til 79.400 kr. beskattes med den lave sats på 27 %. Hendes renter på 48.000 kr. og aktieindkomst på 68.000 kr. ligger begge under grænserne. Det bliver vigtigt senere.
Lånet: Staten betaler med, når priserne stiger
Lad os starte med lånet. Hun betaler 4,8 % i rente, men af dem dækker de 2 % kun inflationen.
Tænk på det fra bankens side: Banken har lånt hende 1 mio. kr. Om et år er den million 2 % mindre værd, fordi priserne er steget. De første 20.000 kr. af renten er altså bare den erstatning, banken skal have for, at pengene er blevet mindre værd. Kun resten, 28.000 kr., er en rigtig betaling for at låne pengene.
Skattevæsenet skelner ikke mellem de to dele. Hun får fradrag for det hele:
| Rentens dele | Beløb | Fradrag (33 %) |
|---|---|---|
| Inflationsdel (2 % af 1 mio. kr.) | 20.000 kr. | 6.600 kr. |
| Real rente (resten) | 28.000 kr. | 9.240 kr. |
| Renteudgift i alt | 48.000 kr. | 15.840 kr. |
Hun får altså 6.600 kr. i fradrag for den del af renten, der alene skyldes inflation. Det er 42 % af hendes samlede fradrag (6.600 af 15.840 kr.).
Hvad koster lånet hende så reelt?
| Lånet ved 2 % inflation | Før fradrag | Efter fradrag |
|---|---|---|
| Renteudgift | 48.000 kr. | 32.160 kr. |
| Nominel rente | 4,80 % | 3,22 % |
| Real rente | 2,75 % | 1,19 % |
Renten på papiret falder med en tredjedel, fra 4,80 % til 3,22 %. Det er, hvad man forventer af et fradrag på 33 %.
Men se på den reale rente, altså hvad lånet koster, når inflationen er trukket fra. Den falder fra 2,75 % til 1,19 %, altså med 1,56 procentpoint. Det betyder, at fradraget dækker 57 % af, hvad lånet reelt koster hende (1,56 / 2,75), og ikke kun 33 %.
Grunden er enkel: Hun får fradrag for inflationsdelen, selvom den ikke er en rigtig udgift for hende. Den del af fradraget er reelt et tilskud fra staten.
Aktierne: Staten beskatter penge, der ikke er tjent
Her sker det samme, bare omvendt.
Hun har 1 mio. kr. i aktier, som giver 6,8 % om året, altså 68.000 kr. Men af dem skal de 20.000 kr. bare bruges på, at hendes aktier ikke taber værdi, når priserne stiger med 2 %. Kun resten er en rigtig gevinst. Alligevel skal hun betale skat af det hele:
| Afkastets dele | Beløb | Skat (27 %) |
|---|---|---|
| Inflationsdel (2 % af 1 mio. kr.) | 20.000 kr. | 5.400 kr. |
| Resten af afkastet | 48.000 kr. | 12.960 kr. |
| Afkast i alt | 68.000 kr. | 18.360 kr. |
Hun betaler altså 5.400 kr. i skat af penge, der kun sikrer, at hendes opsparing er lige så meget værd som året før.
Hvad får hun så reelt ud af aktierne?
| Aktierne ved 2 % inflation | Før skat | Efter skat |
|---|---|---|
| Afkast | 68.000 kr. | 49.640 kr. |
| Nominelt afkast | 6,80 % | 4,96 % |
| Realt afkast | 4,71 % | 2,91 % |
Afkastet på papiret falder med 27 %, fra 6,80 % til 4,96 %. Det er den officielle skat.
Men se igen på det reale afkast, altså hvad hun reelt tjener, når inflationen er trukket fra. Det falder fra 4,71 % til 2,91 %, altså med 1,80 procentpoint. Skatten tager dermed 38 % af hendes reelle gevinst (1,80 / 4,71), og ikke kun 27 %.
Med lånet hjælper inflationen hende, fordi fradraget bliver mere værd. Med aktierne koster inflationen hende, fordi skatten bliver højere. Det er to sider af samme regel.
Huset: Her er inflationen skattefri
Den tredje del af hendes økonomi er selve huset. Sælger hun huset med gevinst, skal hun som udgangspunkt ikke betale skat af gevinsten. Ejendomsværdiskatten afhænger af, hvad huset er værd, ikke af hvor meget det er steget.
Når huset stiger i værdi, fordi priserne generelt stiger, beskattes det altså ikke. Huset er derfor den eneste del af hendes økonomi, hvor inflationen hverken giver fradrag eller koster skat. I resten af indlægget ser vi kun på lånet og aktierne.
Samlet set: Hun vinder indtil det vender
Nu kan vi lægge lånet og aktierne sammen. Fordi hun har lige mange penge i lånet og i aktierne, er inflationsdelen den samme på begge sider, nemlig 20.000 kr. Forskellen ligger i satserne:
| Ved 2 % inflation | Inflationsdel | Sats | Virkning for boligejeren |
|---|---|---|---|
| Fradrag på lånets inflationsdel | 20.000 kr. | 33 % | +6.600 kr. |
| Skat af aktiernes inflationsdel | 20.000 kr. | 27 % | −5.400 kr. |
| Netto | +1.200 kr. |
Fradraget er mere værd end skatten koster. Samlet set får hun altså 1.200 kr. mere om året, fordi skattesystemet ikke tager højde for inflationen.
Men det gælder kun, så længe hun ligger under grænserne. Hvad sker der, hvis inflationen stiger?
For at gøre det enkelt antager vi, at hendes rente og afkast stiger i takt med inflationen. Hun får altså lige meget ud af sine penge, når inflationen er trukket fra. Det passer på et lån med variabel rente.
Først ser vi på beløbene, som de står på papiret:
| Inflation | Renteudgift | Rentefradrag | Fradrag på sidste krone | Aktieafkast | Aktieskat | Skat på sidste krone |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 0 % | 27.451 kr. | 9.059 kr. | 33 % | 47.059 kr. | 12.706 kr. | 27 % |
| 2 % | 48.000 kr. | 15.840 kr. | 33 % | 68.000 kr. | 18.360 kr. | 27 % |
| 3,5 % | 63.412 kr. | 19.853 kr. | 25 % | 83.706 kr. | 23.246 kr. | 42 % |
| 5 % | 78.824 kr. | 23.706 kr. | 25 % | 99.412 kr. | 29.843 kr. | 42 % |
Læg mærke til, hvad der sker ved 3,5 % inflation. Hendes renter er nu 63.412 kr., altså over grænsen på 50.000 kr. Derfor får hun kun 25 % i fradrag på de sidste kroner. Samtidig er hendes aktieindkomst 83.706 kr., altså over grænsen på 79.400 kr. Derfor betaler hun 42 % i skat af de sidste kroner.
Her er, hvad det betyder i virkeligheden, når inflationen er trukket fra:
| Inflation | Real rente efter fradrag | Realt afkast efter skat | Effektiv skat af realt afkast | Statens nettoindtægt, realt | Realt nettoafkast i alt |
|---|---|---|---|---|---|
| 0 % | 1,84 % | 3,44 % | 27 % | 3.647 kr. | 15.961 kr. |
| 2 % | 1,19 % | 2,91 % | 38 % | 2.471 kr. | 17.137 kr. |
| 3,5 % | 0,83 % | 2,46 % | 48 % | 3.279 kr. | 16.329 kr. |
| 5 % | 0,49 % | 1,86 % | 60 % | 5.845 kr. | 13.763 kr. |
Kolonnen “Statens nettoindtægt” viser, hvad staten tjener på hende: Aktieskatten minus rentefradraget, omregnet til faste kroner. Kolonnen “Realt nettoafkast i alt” viser, hvad hun selv reelt har tilbage.
Tabellen viser tre ting:
- Hun står bedst ved 2 % inflation. Her har hun 17.137 kr. tilbage, mere end de 15.961 kr. ved 0 % inflation. Staten tjener samtidig mindst på hende, kun 2.471 kr., fordi hendes fradrag på 33 % er mere værd end skatten på 27 %.
- Ved 5 % inflation er det vendt. Nu har hun kun 13.763 kr. tilbage, 3.374 kr. mindre end ved 2 % inflation (17.137 − 13.763). Staten tjener til gengæld 5.845 kr. på hende, altså præcis 3.374 kr. mere end ved 2 % inflation (5.845 − 2.471). Alt det, hun taber, går til staten.
- Skatten på aktierne bliver reelt meget høj. Den officielle skat er 27 %, men ved 5 % inflation tager skatten 60 % af hendes reelle aktiegevinst.
Det skæve er altså ikke, at opsparere taber og låntagere vinder. Det skæve er, at fradraget højst er 33 % og falder til 25 % på store beløb, mens skatten starter på 27 % og stiger til 42 %. Jo højere inflationen er, desto større bliver beløbene på papiret, og desto hurtigere vokser skatten i forhold til fradraget.
Hvad hvis renten er låst fast?
Indtil nu har vi antaget, at renten stiger, når inflationen stiger. Men mange har et fastforrentet lån, hvor renten er låst på 4,8 % i hele lånets løbetid. Hvad sker der så? Aktiernes afkast antager vi stadig følger med inflationen.
| Nøgletal | 2 % inflation | 5 % inflation, variabelt lån | 5 % inflation, fastforrentet lån |
|---|---|---|---|
| Nominel rente | 4,80 % | 7,88 % | 4,80 % |
| Real rente før fradrag | 2,75 % | 2,75 % | −0,19 % |
| Real rente efter fradrag | 1,19 % | 0,49 % | −1,70 % |
| Realt afkast efter skat | 2,91 % | 1,86 % | 1,86 % |
| Långiverens reale renteindtægt | 27.451 kr. | 27.451 kr. | −1.905 kr. |
| Statens nettoindtægt, realt | 2.471 kr. | 5.845 kr. | 13.336 kr. |
| Realt nettoafkast i alt | 17.137 kr. | 13.763 kr. | 35.627 kr. |
Med fast rente har hun 35.627 kr. tilbage ved 5 % inflation, mod 17.137 kr. ved 2 % inflation. Det er 18.490 kr. mere om året.
Forklaringen er, at hendes rente nu er lavere end inflationen. Den reale rente før fradrag er −0,19 %. Hun betaler altså mindre i rente, end hendes gæld bliver mindre værd af inflationen.
Men hvor kommer pengene fra? Tabellen viser to ting:
- Långiverne taber. De investorer, der har finansieret hendes lån via realkreditobligationer, får reelt −1.905 kr. i rente i stedet for 27.451 kr. Der flyttes altså 29.356 kr. om året fra dem til hende (27.451 + 1.905).
- Staten vinder også. Staten tjener nu 13.336 kr. på hende mod 2.471 kr. før, altså 10.865 kr. mere. Hendes fradrag er nemlig det samme i kroner, men kronerne er mindre værd. Samtidig stiger skatten på aktierne.
Regnestykket går op: Hun får 29.356 kr. fra långiverne, men betaler 10.865 kr. af dem videre til staten. Tilbage er 18.491 kr.
Med fast rente vinder hun altså på høj inflation. Men gevinsten betales af långiverne, og staten tager mere end en tredjedel af den.
Skal hun betale gæld af eller investere?
Mange, der sparer op, spørger sig selv: Skal jeg bruge mine ekstra penge på at betale af på lånet eller på at købe aktier?
Svaret afhænger af to tal. Betaler hun af på lånet, sparer hun renten efter fradrag. Køber hun aktier, får hun afkastet efter skat. Den største af de to vinder:
| Inflation | Realt afkast efter skat | Real rente efter fradrag | Forskel til fordel for at investere |
|---|---|---|---|
| 0 % | 3,44 % | 1,84 % | 1,60 procentpoint |
| 2 % | 2,91 % | 1,19 % | 1,71 procentpoint |
| 3,5 % | 2,46 % | 0,83 % | 1,63 procentpoint |
| 5 % | 1,86 % | 0,49 % | 1,38 procentpoint |
| 5 %, fastforrentet lån | 1,86 % | −1,70 % | 3,56 procentpoint |
Med variabel rente vinder aktierne i alle tilfælde, men kun med mellem 1,38 og 1,71 procentpoint. Det er ikke meget, når man tænker på, at aktier kan falde, mens den sparede rente er sikker. Forskellen er mindst ved 5 % inflation, fordi skatten på aktierne vokser hurtigere end fradraget, når grænserne krydses.
Med fast rente og høj inflation er det anderledes. Den reale rente efter fradrag er negativ (−1,70 %). Det betyder, at hun reelt taber penge på at betale af på lånet. Forskellen til fordel for aktier er 3,56 procentpoint.
Burde vi lave reglerne om?
Man kunne ændre skattereglerne, så de tog højde for inflation. Så skulle man kun betale skat af den reelle gevinst og kun få fradrag for den reelle rente. Det ville fjerne både tilskuddet på lånet og den ekstra skat på opsparingen.
Idéen er ikke ny, men den er svær at gennemføre: Hvilket inflationstal skal man bruge? Hvordan håndterer man tab? Og hvad gør man med alle de lån, der allerede findes?
Og så er der et politisk problem: Mange boligejere ville betale mere i skat, fordi de i dag reelt får en del af deres renter betalt af staten. Lad os se nærmere på, hvor meget.
Når staten giver fradrag for at betale gæld tilbage
Tilbage til boligejerens lån ved 2 % inflation. Af renterne på 48.000 kr. er de 20.000 kr. en inflationsdel. Det er ikke en rigtig udgift for hende. Hendes gæld står stadig på 1 mio. kr., men millionen er 2 % mindre værd end sidste år. Inflationen har altså reelt betalt ca. 20.000 kr. af hendes gæld.
Man kan sige det sådan: De 20.000 kr. ligner mere et afdrag end en rente. Hun betaler en del af gælden tilbage, målt i hvad pengene er værd, men beløbet hedder “rente”. Og renter giver fradrag, det gør afdrag ikke.
Tabellen viser, hvor stor en del af hendes fradrag der skyldes inflationsdelen, når inflationen stiger, og renten følger med:
| Inflation | Renteudgift | Heraf inflationsdel | Fradrag i alt | Heraf fradrag for inflationsdelen | Fradrag for inflationsdelen pr. måned | Inflationsdelens andel af fradraget |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 0 % | 27.451 kr. | 0 kr. | 9.059 kr. | 0 kr. | 0 kr. | 0 % |
| 2 % | 48.000 kr. | 20.000 kr. | 15.840 kr. | 6.600 kr. | 550 kr. | 42 % |
| 3,5 % | 63.412 kr. | 35.000 kr. | 19.853 kr. | 10.477 kr. | 873 kr. | 53 % |
| 5 % | 78.824 kr. | 50.000 kr. | 23.706 kr. | 14.194 kr. | 1.183 kr. | 60 % |
Ved 2 % inflation giver staten hende 6.600 kr. om året, eller 550 kr. om måneden, i fradrag for noget, der reelt er tilbagebetaling af gæld. Det er 42 % af hendes samlede fradrag på 15.840 kr.
Ved 5 % inflation er inflationsdelen vokset til 50.000 kr. Fradraget for den er 14.194 kr. om året, eller 1.183 kr. om måneden. Nu skyldes 60 % af hele hendes fradrag inflationen.
Inflationsdelen vokser fra 20.000 kr. til 50.000 kr., altså 2,5 gange. Fradraget for den vokser kun fra 6.600 kr. til 14.194 kr., altså 2,2 gange. Det skyldes grænsen på 50.000 kr.: Når renterne kommer over grænsen, giver de sidste kroner kun 25 % i fradrag i stedet for 33 %.
Hvad ville det koste boligejere at ændre reglerne?
Hvis man kun gav fradrag for den reelle rente, ville boligejere miste fradraget for inflationsdelen. Her er, hvad det ville betyde ved 2 % inflation for to forskellige lån:
| Ved 2 % inflation | Lån på 1 mio. kr. | Lån på 3 mio. kr. |
|---|---|---|
| Renteudgift (4,8 %) | 48.000 kr. | 144.000 kr. |
| Heraf inflationsdel (2 %) | 20.000 kr. | 60.000 kr. |
| Heraf real rente | 28.000 kr. | 84.000 kr. |
| Fradrag i dag (af hele renteudgiften) | 15.840 kr. | 40.000 kr. |
| Fradrag efter reform (kun af real rente) | 9.240 kr. | 25.000 kr. |
| Skattestigning ved reform | 6.600 kr. | 15.000 kr. |
Med et lån på 1 mio. kr. ville hendes fradrag falde fra 15.840 kr. til 9.240 kr. Hun ville altså betale 6.600 kr. mere i skat om året.
Med et lån på 3 mio. kr. er inflationsdelen tre gange så stor (60.000 kr. mod 20.000 kr.), men skatten stiger kun godt dobbelt så meget (15.000 kr. mod 6.600 kr.). Det skyldes igen grænsen på 50.000 kr. Med renter på 144.000 kr. ligger hele inflationsdelen over grænsen, hvor fradraget kun er 25 % (60.000 × 25 % = 15.000 kr.).
En ændring af reglerne ville altså koste almindelige boligejere et mærkbart beløb hver måned. Det er nok den vigtigste grund til, at politikerne ikke har rørt ved reglerne.
Konklusion
Skattesystemet tager ikke højde for inflation og det går ikke kun ud over dem, der sparer op. For en boligejer med både lån og aktier tager det med den ene hånd og giver med den anden.
Når inflationen er lav, giver det mest. Med 2 % inflation og lige mange penge i lån og aktier vinder hun 1.200 kr. om året, fordi fradraget på 33 % er mere værd end skatten på 27 %.
Problemet opstår, når inflationen stiger, og hun krydser grænserne. Så vokser skatten hurtigere end fradraget, og staten tager en stadig større del af hendes reelle gevinst. Ved 5 % inflation tager skatten 60 % af hendes reelle aktiegevinst.
Har hun et fastforrentet lån, kan høj inflation stadig være en fordel for hende. Men gevinsten betales af dem, der har lånt hende pengene, og staten tager en stor bid af den.
Inflation er altså ikke kun noget, der gør dine penge mindre værd. Den ændrer også, uden at nogen har besluttet det, hvor meget du betaler i skat.
Appendiks: Sådan er tallene regnet
Her kan du se alle udregninger trin for trin, hvis du vil regne efter selv. Du behøver ikke læse appendikset for at forstå indlægget. Lån og aktiedepot er begge på 1.000.000 kr.
- A: 2 % inflation (basisscenariet)
- B: 5 % inflation, variabelt lån
- C: 5 % inflation, fastforrentet lån
Trin 1: Fra nominel til real rente og tilbage
Sammenhængen mellem nominel rente, real rente og inflation er:
(1 + nominel) = (1 + real) × (1 + inflation)
Den simple tommelfingerregel “nominel = real + inflation” er kun en tilnærmelse. Den rammer ved siden af med produktet af real rente og inflation.
Real rente på lånet i basisscenariet: 1,048 / 1,02 = 1,027451 → real rente = 2,7451 %
Realt aktieafkast i basisscenariet: 1,068 / 1,02 = 1,047059 → realt afkast = 4,7059 %
Nominelle satser ved 5 % inflation, når de reale satser holdes fast:
- Lån (B): 1,027451 × 1,05 − 1 = 0,078824 → 7,8824 %
- Aktier (B og C): 1,047059 × 1,05 − 1 = 0,099412 → 9,9412 %
- Lån (C): Fastforrentet, så renten forbliver 4,8000 %
Trin 2: Renteudgift og fradrag
Fradraget er 33 % af de første 50.000 kr. og 25 % af resten.
| Post | A | B | C |
|---|---|---|---|
| Renteudgift (1 mio. × rente) | 48.000 | 78.824 | 48.000 |
| Del under 50.000 kr. × 33 % | 48.000 × 0,33 = 15.840 | 50.000 × 0,33 = 16.500 | 48.000 × 0,33 = 15.840 |
| Del over 50.000 kr. × 25 % | 0 | 28.824 × 0,25 = 7.206 | 0 |
| Fradrag i alt | 15.840 | 23.706 | 15.840 |
| Renteudgift efter fradrag | 48.000 − 15.840 = 32.160 | 78.824 − 23.706 = 55.118 | 48.000 − 15.840 = 32.160 |
| Rente efter fradrag i % | 3,2160 % | 5,5118 % | 3,2160 % |
Trin 3: Real rente efter fradrag
Real rente efter fradrag = (1 + rente efter fradrag) / (1 + inflation) − 1
| Scenarie | Udregning | Resultat |
|---|---|---|
| A | 1,032160 / 1,02 − 1 | 1,1922 % |
| B | 1,055118 / 1,05 − 1 | 0,4874 % |
| C | 1,032160 / 1,05 − 1 | −1,6990 % |
Fradragets andel af den reale renteudgift i A: (2,7451 − 1,1922) / 2,7451 = 56,6 %. I B er tallet (2,7451 − 0,4874) / 2,7451 = 82,2 %.
Trin 4: Aktieafkast og skat
Skatten er 27 % af de første 79.400 kr. og 42 % af resten.
| Post | A | B og C |
|---|---|---|
| Afkast (1 mio. × afkast) | 68.000 | 99.412 |
| Del under 79.400 kr. × 27 % | 68.000 × 0,27 = 18.360 | 79.400 × 0,27 = 21.438 |
| Del over 79.400 kr. × 42 % | 0 | 20.012 × 0,42 = 8.405 |
| Skat i alt | 18.360 | 29.843 |
| Afkast efter skat | 68.000 − 18.360 = 49.640 | 99.412 − 29.843 = 69.569 |
| Afkast efter skat i % | 4,9640 % | 6,9569 % |
Trin 5: Realt afkast efter skat og effektiv skattesats
Realt afkast efter skat = (1 + afkast efter skat) / (1 + inflation) − 1
Effektiv skat af realt afkast = (realt afkast før skat − realt afkast efter skat) / realt afkast før skat
| Scenarie | Realt afkast efter skat | Effektiv skat |
|---|---|---|
| A | 1,049640 / 1,02 − 1 = 2,9059 % | (4,7059 − 2,9059) / 4,7059 = 38,2 % |
| B og C | 1,069569 / 1,05 − 1 = 1,8637 % | (4,7059 − 1,8637) / 4,7059 = 60,4 % |
Trin 6: Realt nettoafkast i alt
Realt nettoafkast = 1 mio. × realt afkast efter skat − 1 mio. × real rente efter fradrag
| Scenarie | Udregning | Resultat |
|---|---|---|
| A | 29.059 − 11.922 | 17.137 kr. |
| B | 18.637 − 4.874 | 13.763 kr. |
| C | 18.637 − (−16.990) | 35.627 kr. |
Kontrol: Når depot og lån er lige store, ophæver inflationens udhuling af de to beløb hinanden. Det reale nettoafkast skal derfor være lig det nominelle nettoafkast divideret med (1 + inflation):
- A: (49.640 − 32.160) / 1,02 = 17.480 / 1,02 = 17.137 kr. ✓
- B: (69.569 − 55.118) / 1,05 = 14.451 / 1,05 = 13.763 kr. ✓
- C: (69.569 − 32.160) / 1,05 = 37.409 / 1,05 = 35.627 kr. ✓
Trin 7: Hvad skyldes forskellene?
Opgjort i faste kroner, altså divideret med (1 + inflation):
| Post i faste kroner | A | B | C |
|---|---|---|---|
| Aktieskat, realt | 18.360 / 1,02 = 18.000 | 29.843 / 1,05 = 28.422 | 28.422 |
| Rentefradrag, realt | 15.840 / 1,02 = 15.529 | 23.706 / 1,05 = 22.577 | 15.840 / 1,05 = 15.086 |
| Statens nettoindtægt, realt | 2.471 | 5.845 | 13.336 |
| Real rente før skat | 2,7451 % | 2,7451 % | −0,1905 % |
| Långiverens reale renteindtægt (1 mio. × real rente) | 27.451 | 27.451 | −1.905 |
| Realt nettoafkast i alt | 17.137 | 13.763 | 35.627 |
Fra A til B (−3.374 kr.): Før skat er de reale beløb ens, så hele forskellen skyldes skatten. Statens nettoindtægt stiger med 5.845 − 2.471 = 3.374 kr., fordi renten og afkastet krydser grænserne på 50.000 kr. og 79.400 kr.
Fra A til C (+18.490 kr.): To effekter trækker hver sin vej:
- Långiveren mister realrente: 27.451 − (−1.905) = +29.356 kr. til boligejeren
- Staten tager mere: 13.336 − 2.471 = −10.865 kr.
- I alt: 29.356 − 10.865 = +18.491 kr. ≈ 35.627 − 17.137 (forskellen på 1 kr. skyldes afrunding)
Den reale rente før skat i C er 1,048 / 1,05 − 1 = −0,1905 %, og långiverens reale renteindtægt er dermed 1.000.000 × (−0,1905 %) = −1.905 kr.
Forudsætninger og forbehold
- Én enlig person. For ægtepar er begge grænser dobbelt så høje, og regnestykket ændrer sig derfor.
- Fradragsværdien er sat til 33 % op til 50.000 kr. og 25 % derover. Kommune- og kirkeskat er antaget at være ca. 25 %, men varierer mellem kommuner.
- Aktieskat på 27 % op til 79.400 kr. og 42 % derover (2026-satser).
- Aktiegevinster antages realiseret hvert år. I praksis beskattes enkeltaktier først ved salg, og udskydelsen af skatten giver en fordel, som ikke er regnet med.
- I hovedtabellen er den reale rente og det reale afkast holdt fast. Det svarer til, at lånets rente er variabel eller bliver genforhandlet. I scenariet med fastforrentet lån er den nominelle rente fast, mens aktiernes reale afkast stadig holdes fast.
- Ingen afdrag og ingen bidragssats på lånet.
- Jeg er ikke skatterådgiver. Indlægget er en analyse, ikke rådgivning.
Kilder
- Aktieindkomst 27/42 % og beløbsgrænse 79.400 kr. (PSL § 8a) for 2026: https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2292849
- Nedslag på 8 % for negativ nettokapitalindkomst op til 50.000 kr. (PSL § 11): https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2047228