Anvende Pine Script til teknisk analyse af WEBN

Efter at have fundet interessante geografier eller temaer, så slår jeg tilhørende ETF’ere op på TradingView.com, som har et fint gratist værktøj, hvor man kan arbejde med tekniske indikatorer. Jeg har også eksperimenteret med at tilpasse indikatorer, hvilket let kan gøres via generativ AI via et sprog, der hedder Pine Script.

Kilde: TradingView.com med egen kodet indikator

Her er f.eks. en visning, jeg har lavet på WEBN, hvor jeg har arbejdet med automatisk indsættelse af pile, mærkater, baggrundsfarver samt en beregnet kurve forneden. Jeg har forsøgt at få scriptet til at lave lidt anbefalinger til købs- og salgsdatoer, men det jeg har testet over en samling af ETF’ere og konklusionen er, at en simpel køb og behold-strategi er væsentligt bedre. Til gengæld performer det bedre end ‘simpel møntkast’, så lidt fanger det trods alt.

Der er dog præcis en ting, som ser lovende ud og det er salgssignalerne, mens købssignalerne er meget ringe. Men til køb har jeg jo ETF-scanneren, så det er også mest et fravalg af beholdning, altså salgssignaler, som jeg har brug for. Pudsigt nok meldte denne indikator ud et salgssignal på WEBN 23. juli 2026.

Jeg har også testet indikatoren på enkeltaktier: Både lav- og højvolatile og resultaterne har været dårlige. På ETF’ere er resultaterne på købssignalet også dårlige, mens salgssignalet sidder mere i skabet.

Det har i hvert fald værende spændende at lave.

Så nu er min selektionsudvælgelse ved at være tilpasset: Jeg har fundet ud af, at de stærkeste værtktøjer, jeg har er til fraselektion. Fraselektion af tematiske og geografiske ETF’ere og når jeg så får købt noget af resten, så har jeg et værktøj til fraselektion af beholdningen. Altså hvornår jeg skal sælge.

Det var ikke sådan, at jeg havde forestillet mig, at processen ville være fra selektion -> køb -> salg, men sådan er det blevet.

Umiddelbart vil jeg så mene, at købsdelen af processen er svagest, men det vil jeg hellere acceptere end at selektion eller salg er svagest.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *