I sidste uge og denne uge har der været nervøsitet på markederne. Ikke blot drevet af regnskabssæsonen for Q2 i USA, men også profittagning og afdækning af porteføljer. Nye investeringer går i denne uge mere ind i brede verdensindeks, som WEBN og small cap end temaer.
Der roteres fortsat ud af forsvar, ædelmetaller og som noget nyt ud af Korea og temaet space, hvilket måske har noget med de historier om, at mange koreanere er blevet kaldt på deres marginer i gearede investeringer i Samsung og SK Hynix. SpaceX’s obligation USU8531HAC44 falder fortsat i kurs og på en måned er den faldet fra cirka kurs 99,5 til kurs 93. Det er massivt for en 10-årig virksomhedsobligation, så der er manglende tillid til at virksomheden kan betale pengene tilbage, for investorerne vil have markant højere rente nu end for en måned siden. Hvad der sker omkring 11. august, når flere aktier bliver sat i omløb bliver spændende.
LLM Token Expenditure Index, som er prisen for 1 million tokens falder fortsat, hvilket øger kravet til salg af kapacitet på AI infrastruktur, er faldet omkring 7-8% på 16 dage ift. Hvordan står det til med AI?
Hvis det er udviklingen, så bliver det sværere at forsvare investeringer i anlægsaktiver som datacentre med det nuværende prisniveau på komponenter for enten skal man udnytte datacentre mere eller også tager man et tab på afskrivningerne af anlægsaktiverne vs. indtægterne fra samme.
For cirka en måned siden skrev jeg yt til forsvar og space i Ugen der gik – 26/06/2026. I perioden siden da er VanEck Space Innovators UCITS ETF | A3DP9J | IE000YU9K6K2 faldet cirka 13%, mens VanEck Defense UCITS ETF A | A3D9M1 | IE000YYE6WK5 er steget cirka 3%, hvor sidstnævnte overrasker mig.
iShares AI Infrastructure UCITS ETF USD (Acc) | A40L9T | IE000X59ZHE2 bouncer frem og tilbage, hvor jeg ved seneste ugeopdatering tilbage i slutningen af sidste uge ikke havde forestillet mig, at kursen ville kravle op, men nu er der gået lidt op og ned igen med faldende toppe, så vi er ikke på det kursniveau, hvor jeg vil købe ind igen.
Generelt er faldende knive ikke noget godt.
Hvis man er til hukommelse, så er den nye Defiance Memory UCITS ETF Accumulating | A42CVD | IE000CEUZ052 et godt bud på, hvordan man kan satse på hele hukommelsesmarkedet i stedet for enkeltaktier. Det har jeg indtryk af, at mange gør, da fonden har tiltrukket 73 millioner euro på lidt over en måned. Måske er vi europæere ikke meget bedre end koreanerne? Selvom denne ETF dog ikke er gearet.