De 45–49-åriges pensionsformuer er et af de bedste steder at aflæse, hvordan det danske pensionssystem virker. Folk i den alder har været på arbejdsmarkedet i 15–20 år og der er stadig 15–20 år til en eventuel tidlig selvpension eller tidlig pension via pensionsordninger med 60-års udbetalingsrettigheder.
Dette indlæg er skrevet delvist med AI og derefter rettet til. Data er hentet fra Danmarks Statistik for årene 2014-2025 for pensionsopsparinger og forbrugerprisindeks. Alle kronebeløb er efter skat, hvor der er beregnet 40% skat på ratepensioner.
Pensionsformuer i kroner
| Mænd 2014 | Mænd 2025 | Kvinder 2014 | Kvinder 2025 | |
|---|---|---|---|---|
| Nedre kvartil | 249.737 | 277.009 | 215.851 | 256.611 |
| Median | 504.232 | 767.427 | 396.482 | 650.398 |
| Øvre kvartil | 757.739 | 1.206.513 | 622.337 | 994.747 |
| Gennemsnit | 606.420 | 848.313 | 479.934 | 703.651 |
Pensionsformuerne steg nominelt, men reelt faldt de for den nedre kvartil, da der i samme tidsperiode var inflation på 21,7%.
Pensionsformuers reale vækst
Renset for inflation bliver udviklingen i pensionsformuerne:
| Mænd | Kvinder | |
|---|---|---|
| Nedre kvartil | −0,8 % | −0,2 % |
| Median | +2,1 % | +2,8 % |
| Øvre kvartil | +2,5 % | +2,5 % |
| Gennemsnit | +1,3 % | +1,7 % |
Det betyder, at de der havde en lille pensionsopsparing var relativt dårligere stillet i år 2025 end i år 2014. Dem, der havde en mediansk pensionsformue eller mere er relativt bedre stillet i år 2025 end i år 2014.
Med andre ord, har vi mindst en kvartil af disse mennesker, der har brug for mere støtte end tidligere til deres pensionstilværelse udover pensionen. Det kunne være i form af opsparing eller friværdi i bolig.
Det bemærkes, at kvindernes realvækst er højere end mændenes, hvilket betyder, at deres formuer bliver mere lig hinanden over tid, hvis udviklingen fortsætter.
Andelen af kvinders pensionsformuer i forhold til mænds pensionsformuer
| 2014 | 2025 | |
|---|---|---|
| Nedre kvartil | 86 % | 93 % |
| Median | 79 % | 85 % |
| Øvre kvartil | 82 % | 82 % |
| Gennemsnit | 79 % | 83 % |
De fleste kvinder har i årene oplevet, at deres pensionsformuer nu udgør en større del af mændenes pensionsformuer end tidligere, så dermed er der om ikke blevet ligestilling mellem kønnene, men retningen ser mere lige ud end tidligere.
Udviklingen i forskelle af pensionsformuer over tid
| Forskel 2014 (2025-priser) | Forskel 2025 | Udvikling | |
|---|---|---|---|
| Nedre kvartil | 41.214 | 20.398 | −20.816 |
| Median | 131.051 | 117.029 | −14.022 |
| Øvre kvartil | 164.683 | 211.766 | +47.083 |
I tabellen ses, at forskellen i nedre kvartil er blevet halveret, mens forskellen i medianen er faldet cirka 10%, hvilket også er et skridt i retningen af samme størrelse pensionsformue mellem kønnene.
For den øvre kvartil, kan det ses, at mændene har udvidet forspringet til kvinderne.
Hvorfor det ser sådan ud
Arbejdsmarkedspension er en procentdel af lønnen. Typisk 12 %, hvor arbejdsgiveren betaler 8 og lønmodtageren 4. Pensionsformuen er derfor en forstærket udgave af arbejdslivet: Hver krone i lønforskel, hver måned på deltid og hver periode uden for arbejdsmarkedet bliver ganget op med pensionsprocenten på lønsedlen og derefter med 20–30 års afkast.
Indhentningen i bunden og midten giver god mening. Kvinders erhvervsfrekvens og uddannelsesniveau er steget, og de offentlige overenskomstområder, hvor mange kvinder arbejder, har haft solide pensionsbidrag i mange år.
At forskellen i toppen står stille, peger et andet sted hen: Der kunne være indikation på, uden at det er sagligt begrundet, at de allerhøjest lønnede stillinger, bonusordninger og på ekstraordinære indbetalinger indbetales af mænd i højere grad end kvinder.
Hvor lang tid vil det tage?
Kvinder på 45–49 år har i dag en medianformue på 650.398 kr. Mændenes er 767.427 kr. Med kvindernes egen væksttakt tager det godt 6 år at nå det niveau, mændene står på i dag. De er altså cirka seks årgange bagud.
Skal forskellen lukkes helt, kræver det, at kvinderne bliver ved med at vokse 0,7 procentpoint hurtigere end mændene hvert år. Holder det, er man i mål om cirka 24 år, altså omkring 2050.
Det tal skal tages med store forbehold. Det bygger på to målepunkter og forudsætter, at en forskel målt over 11 år fortsætter uændret i et kvart århundrede. Læs det som en størrelsesorden, ikke som en prognose.
To ting, tallene ikke siger
De følger ikke de samme mennesker. De 45–49-årige i 2014 er født 1965–69. De 45–49-årige i 2025 er født 1976–80. Tabellen sammenligner to årgange på samme alder. En stor del af fremgangen skyldes formentlig, at arbejdsmarkedspensionerne er modnet: den yngre årgang har haft fulde bidragssatser næsten hele arbejdslivet, mens den ældre stadig var inde i en optrapning. Den motor er ved at være brugt op.
De siger intet om, hvad du selv har. Har du haft ubrudt fuldtidsarbejde med 12 % i pension gennem 25 år, ligger du et godt stykke over medianen. Den nederste fjerdedel ligger derimod på 256.000–277.000 kr. Fordelingen er bred, og gennemsnittet fortæller ikke, hvor du er.
Det praktiske
Vil du vide, hvor du står, er der tre ting, der flytter mest:
- Tjek din pensionsprocent ved jobskifte. Det er den enkeltstående faktor med størst effekt. Forskellen mellem 10 % og 15 % er meget stor, når den får lov at vokse i to årtier.
- Hold øje med pensionen under deltid og orlov. Både den manglende indbetaling og de år, pengene ikke bliver forrentet, koster.
- Kig på din risikoprofil. Med 15–20 år til pension er det aktieandelen, der afgør, hvor meget af den endelige formue der kommer fra afkast frem for fra indbetalinger.