For to uger siden var der rigtig meget støj på linjen, hvilket dalede af i sidste uge, men kom så igen i denne uge. Dog ikke til samme niveau som for to uger siden.
Da det er sidste dag i måneden, har jeg også set på månedens udvikling og den har ikke været tilfredsstillende. I dag kom der lige to regnskaber, hvor den ene påvirkede en ETF væsentligt og den anden var Novo Nordisk, som jeg har en direkte andel i.
Jeg havde godt bemærket, at den ETF’en handlede over det øvre Bollinger Bånd, men havde ikke været opmærksom på det kommende regnskab fra en stor position i ETF’en.
Så det var to hændelser, der betød samlet cirka 0,4%-0,5% i tabt afkast.
Alt i alt er jeg tilfreds med resultatet for måneden, der bar præg af noget sløseri og så en omrokering for at komme ind i ETF-scanner-aktiver, hvilket har kostet 2x transaktionsomkostninger på noget af porteføljen.
Jeg har fået lavet det hjælpeværktøj, som jeg skal bruge til salgssignaler (Anvende Pine Script til teknisk analyse af WEBN)
Ud fra denne ugens rapport fra ETF-scanneren foretager jeg ingen ændringer. Jeg mangler fortsat at rotere noget i portefølje, men pt. er der ikke nye positioner at tage, så alternativet er at stå tungere i nogle af de ETF’ere, jeg allerede har.
Lidt om Sydkoreansk tech, som har flyttet sig massivt i begge retninger i denne uge. Det betyder formodentligt, at en del gearede ETF’ere i SK Hynix er slået ud af kurs begge veje og med statens nye regler, der træder i kraft på mandag, så bør volatiliteten falde grundet mindre investering fra hjemlandet. Politikerne i Sydkorea har fået flere problemer på halsen i løbet af denne uge, da de nu har endnu flere borgere, der er kaldt på margin.